[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Søværnets Operative Kommando sendte orlogskutteren THURØ og miljøfartøjet MARIE MILJØ til stedet for at observere, om der ved grundstødningen skulle være lækket olie.

Dog tyder intet umiddelbart på olieforurening, eller skader på skibet.

DANA 1 af Belize var på vej fra Nakskov til Talin med en last af sukker.

En slæbebåd fra Nakskov har forsøgt at trække skibet fri, men forsøget lykkedes ikke, så nu afventes ny bjærgningsplan. 

Torsdag formiddag lykkedes det ved hjælp af flere slæbebåde at få skibet fri af grunden, hvorefter det returnerede til Nakskov havn.

Skibet vil blive dykkerundersøgt torsdag sidst på eftermiddagen, hvorefter skibets klassifikationsselskab vil udarbejde en rapport til godkendelse hos SOK og Søfartsstyrelsen.
Indtil godkendt rapport foreligger, er skibet tilbageholdt af myndighederne.

Idet skibets kaptajn undlod at rapportere grundstødningen inden for rimelig tid, blev kaptajnen ikendt en bøde på kr. 10.000. 

Torsdag aften modtog SOK en godkendt rapport fra skibets klassifikationsselskab. Dykkerundersøgelsen påviste ingen skader, hvorfor skibet blev frigivet.