[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Sø- og Flyveredningstjenestens Årsrapport beskriver redningstjenestens indsættelser og måler disse i forhold til de opstillede resultatkrav.

I 2007 har Sø- og Flyveredningstjenesten været aktiveret i alt 719 gange, hvoraf de 325 relaterer sig til deciderede eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR operationer). Disse er fordelt som 315 søredningsoperationer og 10 flyredningsoperationer. De øvrige 394 operationer er udført som assistance til politiet og sundhedsvæsenet.

Sø- og Flyveredningstjenestens Årsrapport 2007 indeholder relevante grafiske fremstillinger af statistiske oplysninger og er i sin helhed tilgængelig her.