Somalisk tolk på vigtig mission

”Jeg er en landkrabbe, som skal gøres til søkrabbe.” THETIS’ dansk-somaliske tolk, Engaland, er endnu ikke helt søstærk. Men hun er glad for at komme væk fra skrivebordet og ud at opleve verden. Siden februar har hun sejlet med THETIS i farvandene langs Somalias kyst, hvor THETIS har beskyttet FN chartrede nødhjælpsskibe mod piratangreb. Netop denne mission er meget vigtig for Engaland.

”Jeg kommer jo fra Somalia og har stadig familie i landet. Derfor betyder det meget for mig, at vi hjælper til med, at nødhjælpen kommer sikkert i havn. Så håber jeg bare, at hjælpen også når det sidste stykke frem til dem, som har brug for den,” siger hun.

Engaland var 7 år, da hun sammen med sin mor kom til Danmark. I dag, 27 år senere,
arbejder hun som hjemmehjælper og har de sidste 14 år brugt sin somaliske baggrund og sprogkendskab som tolk for Rigspolitiet.

Feltrationer og ko-kasser
Da Engaland fik tilbudt jobbet som tolk om bord på THETIS, måtte hun dog lige have et par dages betænkningstid. Hun havde aldrig sejlet med andet end en færge, og hendes forestillinger om livet til søs og hverdagen i militæret var ikke ligefrem tillokkende.

”Den viden jeg havde om militæret stammer fra min skolepraktik på Farum kaserne. Jeg kan huske, at vi levede af feltrationer, og alt tøjet var for stort. En af dagene skulle vi gå over en mark, og mine alt for store støvler sad fast i en ko-kasse,” siger hun og griner højlydt.

Men et besøg på THETIS inden afrejsen beroligede hende og med både en kok og en bager om bord, kan hun roligt glemme alt om feltrationer. Engalands vigtigste opgave er at lytte til THETIS’ radio og oversætte de meldinger som kommer, når skibet sejler i somaliske farvande. Men hun har også fungeret som tolk, når besætningen har været på velfærdsture i havn eller har skullet kommunikere med de lokale myndigheder og befolkningen.

Ondt i hjertet
Besætningen har ikke haft mulighed for at komme i land i det borgerkrigsramte Somalia, men Engaland oplevede Djibouti, hvor mange somaliere er flygtet til. Det er det tætteste, hun har været på sit oprindelige hjemland i 27 år, og det er en stærk oplevelse, hun tager med sig hjem til Danmark.

”Jeg fik ondt i mit hjerte af at se, hvordan folk boede i Djibouti. Fattigdommen var voldsom. Folk boede i blikskure spredt mellem gamle sorte lavasten, og der var plastic og affald overalt,” fortæller hun.

Men sejladsen har heldigvis også budt på mange positive oplevelser, især i samværet med resten af besætningen som hun synes har taget rigtig godt imod hende. Og selvom Engaland stadig er en landkrabbe, kunne hun godt finde på, at stikke til søs igen. Bare ikke i hårdt vejr.