[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Ebeltofts adoptionsskib LÆSØ tager fredag 15. august turen til Ebeltoft for at deltage i de Maritime Dage, der i år henvender sig til især skoleelever og uddannelsessøgende.

Søværnets Dykkerkursus vil derfor være til stede på dykkerskibet LÆSØ, ligesom der vil blive oprettet en stand af Søværnets Operative Kommando, hvor man kan få oplysninger om søværnet og søværnets uddannelser.

På LÆSØ vil der være åbent skib, så interesserede kan komme om bord, der er også mulighed for prøvedyk og for at overvære en søredningsdemonstration.

Ligeledes vil der være repræsentanter fra søværnets havmiljøvogter-kampagne til stede.

Søværnet byder velkommen om bord 15., 16. og 17. august i Ebeltoft.