Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Tekst og foto: Astrid Bigum Kristensen, journalistpraktikant
Et brev fra den dansk-norske søhelt Tordenskiold skulle i går have været under hammeren hos auktionshuset Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Sådan gik det dog ikke.
Brevet har hidtil været privatejet, men nu har staten gjort krav på brevet, med den begrundelse at Tordenskiold skrev det i tjenestelig øjemed, og det derfor er statens ejendom.
At staten har gjort krav på brevet nu, ærgrer kommunikationsdirektør ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Sebastian Hauge Lerche.
Brevets eksistens har nemlig været kendt siden 1867.
Signaturen, der i sig selv er 20-30.000 kroner værd |
Brevet var af auktionshuset vurderet til 100.000-150.000 kroner, men Sebastian Hauge Lerche vurderer, at hvis brevet var blevet solgt, kunne det sandsynligvis have indbragt omkring en kvart million.
”Skrivelser fra Tordenskiold er meget efterspurgte. Det er svært at fastsætte en pris, men vurderingen var sat meget forsigtigt. Inden auktionen begyndte havde vi forhåndsbud, der oversteg vurderingen. Tordenskjolds signatur alene indbringer typisk 20-30.000 kroner”, siger han.
Hele brevet er håndskrevet af Tordenskiold selv. Det understreger vigtigheden af brevet, da det ellers normalt var overladt til andre at skrive breve, hvorpå afsenderen blot satte sin signatur.
Brevet blev i 1800-tallet foræret til hidtidige ejers familie af Kong Frederik VII, og siden er det gået i arv.
Politiken skriver i dag, at ejeren af brevet nægter at aflevere det til staten uden en kompensation.
| Tordenskiold - Fakta Født 28. oktober 1690 som Peter Jansen Wessel, i Trondheim. Uddannede sig i den danske flåde. 1705: Skibsdreng 1709: Søkadet 1712: Kommandør på den nybyggede Fregat Løvendals Galej. 1716: Adlet i 1716 under navnet Tordenskiold, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr ved Dynekilen, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt, hvilket var stærkt medvirkende til at Karl XII måtte opgive sit forsøg på at erobre Norge. 1719: Erobrede Marstrand og ødelagde kort efter resten af den svenske flåde i Göteborg . Herefter blev han udnævnt til viceadmiral, men det var samtidig afslutningen på krigen, og dermed også Tordenskiolds bedrifter. Dræbt 12. november 1720 af Oberst Jacob Axel Staël, ved en duel på kårde efter et skænderi. Jacob Axel Staël havde tidligere været i svensk tjeneste. Tordenskiold er begravet i Holmens Kirke. |