[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Søværnets dykkerlæge Henrik Allermand, der var ombord i forbindelse med ulykken, siger:
 ”Umiddelbart efter at dykkeren kom til overfladen, var der mistanke om dykkersyge, hvorfor han blev overført til trykkammeret. Dette af sikkerhedsmæssige årsager, og med henblik på at gennemføre en forebyggende behandling herimod”.

Omstændighederne bag ulykken er stadig ukendte, hvorfor både udstyr og betjeningen af dette, nu vil undersøges nærmere med henblik på at finde en årsag til ulykken.

”Sikkerhedsberedskabet og nødprocedurerne fungerede helt som forventet ombord på LÆSØ, men vores hovedfokus er, at pågældende dykker har det godt” slutter dykkerlæge Henrik Allermand.

Dykkeren overførtes i går til sygehuset på Bornholm, hvor han fortsat vil være under observation de næste 24 timer.