[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Granaten er en såkaldt ananasgranat, der muligvis stammer tilbage fra 2. Verdenskrig, hvor Narsarsuaq fungerede som militærbase for de allierede. I dag er Narsarsuaq Sydgrønlands primære og internationale lufthavn, og det var i det område, at en turist gjorde det voldsomme fund.

Fløj ind med helikopter
Politiet i Nuuk og det danske søværn blev hurtigt underrettet om fundet, og skibet HVIDBJØRNEN sendte med det samme personel med sin helikopter til området for at se nærmere på granaten og vurdere, hvad der skulle gøres ved den. Indtil man har undersøgt granaten nærmere, vil området i første omgang være spærret af.

Afhængigt af resultatet af de nærmere undersøgelser kan det blive nødvendigt at bortsprænge granaten på stedet.

Tidligere farlige fund
Det er ikke første gang, der bliver fundet farlige effekter i det grønlandske – især i nærheden af de tidligere amerikanske luftbaser fra krigen. I Kangerlussuaq, der måske bedre er kendt som Søndre Strømfjord, har man tidligere fundet gamle granater, og for nogle år siden fandt man en hel kasse ammunition og en stavgranat fra en gammel, tysk vejrstation på Shannon Ø.

HVIDBJØRNENS rapport om granatfundet ventes klar i morgen, torsdag.