[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Øvelsessceneriet er et tankskib, som har foretaget en udledning af 300 tons olie den 13. januar 2009.

Efter SOK’s beregninger driver olien ind mod strandene i Brøndby og Hvidovre Kommuner. Forureningen forventes at ramme kysten den 14. januar klokken cirka 09:00.

I øvelsen deltager blandt andre miljøskibene GUNNAR SEIDENFADEN og METTE MILJØ, tre marinehjemmeværnsfartøjer, Vestegnens Politi, Hvidovre og Brøndby kommuner, Det statslige Beredskab i Næstved m.fl.

Kontakt person i SOK vedrørende øvelsen er orlogskaptajn Carsten Aagaard Rasmussen tlf. 89 43 34 06 eller mobil 23 25 19 47.