[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Den danske flådes tre korvetter, der blev indsat tilbage i starten af 1980’erne, har sejlet deres sidste togt. Nu sendes skibene på pension. Det sker tirsdag den 18. august ved en parade på Flådestation Korsør. I paraden deltager blandt andre forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang.

Danmark har i de seneste år i stigende grad deltaget i internationale maritime operationer, og det har skabt behov for større og mere kampkraftige krigsskibe. De gamle korvetter bliver derfor afløst af tre nye fregatter, som indsættes i løbet af 2010-2014. Korvetterne vil efter den 18. august blive lagt op og udfaset.

Pressen
Repræsentanter fra medierne er velkomne til paraden. Tilmelding er påkrævet og skal ske til presseofficer Kenneth S. Nielsen på telefon 89 43 30 20 eller e-mail: piosok@mil.dk inden den 17. august. Rundvisning på korvetterne og møde med besætningerne kan arrangeres for pressen efter klokken 12.30.

Dagens program
09.30 Seneste mødetid
09.45 Paraden begynder
10.30 Flag sænkes
11.00-
12.30 Reception for paradedeltagere

Fakta om korvetterne

Navne

NIELS JUEL
OLFERT FISCHER
PETER TORDENSKIOLD

Byggeår
1978-1980

Basehavn
Korsør

Opgaver
Farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, eskorte, beskyttelse, deltagelse i NATO stående styrker og FN-operationer

Milepæle
1990-1991
OLFERT FISCHER udsendes til Den Persiske Golf under den første Golfkrig

1993-1996
Korvetterne deltager løbende Operation SHARP GUARD, den internationale maritime embargo mod det tidligere Jugosalvien

2001
NIELS JUEL deltager i Operation ACTIVE ENDAVOUR, NATOs maritime styrkes bidrag til øget overvågning af skibstrafikken i Middelhavet

2007
OLFERT FISCHER og PETER TORDENSKIOLD deltager i NATOs maritime styrke, SNMG1, der foretager en historiske patruljering rundt om Afrika

2008
PETER TORDENSKIOLD deltager i FN-operationen UNIFIL ud for Libanons kyst