[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

SNMCMG1 opererer traditionelt i nordeuropæiske farvande. Lejlighedsvis afprøves minerydningsgruppens evne til at deployere over lange afstande og gennemføre vedvarende operationer langt fra den hjemlige støttestruktur.

Det er 11 år siden, at minerydningsgruppen sidst var på den amerikanske østkyst.

SNMCMG1, der ud over kommandoskibet består af minerydningsenheder fra Holland, Belgien, Estland, Norge og England, skal operere på den amerikanske østkyst fra sidst i august til først i oktober.

  
 THETIS får olie fra USNS PATUXENT
I denne periode tilstøder to canadiske minerydningsfartøjer og fire canadiske stabsmedlemmer til minerydningsgruppen.

Under deployeringen genforsynes de fem minerydningsfartøjer løbende med brændstof, der overføres til søs via en lang brændstofslange, der streames agten for THETIS.

Der trækkes således store veksler på THETIS egen brændstofbeholdning. Midt mellem Azorerne og Nova Scotia blev kommandoskibet derfor mødt af USNS PATUXENT, et US NAVY tankfartøj, hvorfra THETIS modtog næsten 300 tons brændstof.

Så var der lidt at dele ud af igen.