Raketter, nødblus og røgbøjer

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Når nødraketter og andre former for alarmeringsudstyr bliver set, er det redningscentralen JRCC Danmark (Joint Rescue Coordination Centre) ved SOK, der modtager anmeldelsen.
JRCC reagerer på alle alarmer. Også selvom det er noget, der ikke nødvendigvis er en søulykke. I mange tilfælde kan man nemlig ikke umiddelbart konstatere tegn på, at en søulykke har fundet sted.

Øget kendskab til nødsignaler
”Måske har folk i virkeligheden set noget andet. Det kan være røde lys på en høj skorsten eller lys fra et fly. Vi tager alle situationer meget alvorligt, og selvom vi er i tvivl, tager vi selvfølgelig derud alligevel,” fortæller kaptajnløjtnant Søren Post Pedersen fra Søværnets Operative Kommando.

Han forklarer, at både nødraketter, røde håndblus og orange røgbøjer signalerer, at der er tale om en nødsituation:
”For at nødstedte personer kan reddes hurtigst muligt, er det godt, at folk ved, hvordan de forskellige nødsignaler ser ud. Derfor er det meget vigtigt for os at udbrede kendskabet til nødsignalerne, så folk straks kan alarmere ved enten at kalde 112 eller Lyngby Radio” fastslår Søren Post Pedersen.

Fatalt misbrug
Nødraketter og nødblus må kun bruges, hvis man er i nød. SOK oplever dog en gang imellem, at nødraketter bliver skudt af enten for sjov eller i kådhed. Det er forbudt, og i værste fald kan misbrug af nødraketter eller andre nødsignaler være fatalt, fordi redningshelikoptere eller andre redningsenheder måske skulle have været anvendt et helt andet sted, hvor mennesker virkeligt var i nød.
Man kan desuden få en bøde for det, hvis politiet finder frem til gerningsmanden.


Her kan du se, hvordan de mest sædvanlige nødsignaler ser ud, når de fyres af i almindeligt dagslys. Det er seniorsergent ved Søværnets Sergent- og Grundskole, Hannibal Nielsen, der står for demonstrationerne.


Faldskærmsraketter  - tryk på billedet:




Nødblus - tryk på billedet:




Røgbøjer - tryk på billedet: