[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Skibet er en dansk sandsuger ved navn Argonaut, og det var fuldt lastet og på vej til havnen i Middelfart, da det stødte på grund ud for den fynske kyst.

Skibsføreren på Argonaut vurderer umiddelbart, at det var den kraftige strøm, der var skyld i, at skibet gik på grund.

I morges var Havkatten, et af Søværnets minerydningsfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen, til stede ved skibet for at observere eventuelt olieudslip.

Skibets rederi har haft en slæbebåd ude for at trække Argonaut fri og skibet ligger til kaj i Middelfart. Skibet vil blive undersøgt af dykkere, der skal vurdere, om skroget eller andet er i en stand, så det kan sejle videre.