[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Sø- og Flyveredningstjenesten har i 2008 været aktiveret i alt 825 gange, hvoraf de 318 relaterer sig til deciderede eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR operationer). De øvrige 507 operationer er udført som assistance til politiet og sundhedsvæsenet.

Rapporten indeholder relevante grafiske fremstillinger samt statistiske oplysninger, og er i sin helhed tilgængelig her

Resume:

  • Redningscenteret (JRCC) ved Søværnets Operative Kommando har i 2008 været aktiveret 825 gange, heraf:
    - 318 aktiveringer ifm rednings- og eftersøgningsoperationer.
    - 507 aktiveringer ifm støtte til Politi og sundhedsvæsnet.
  • JRCC har ifm de 825 aktiveringer benyttet sig af enheder fra:
    - Redningsstationerne under Farvandsvæsenet.
    - Marinehjemmeværnet.
    - Fiskeridirektoratet.
    - Enheder fra Søværnet.
    - Redningshelikoptere fra Flyvevåbnet.
  • Flyvevåbnets redningshelikopter har i 2008 været indsat i mere end 20 % flere tilfælde af redningsoperationerne end sidste år.
  • De seneste 3 år har antallet af redningsoperationer ligget stabilt på ca. 300 om året.
  • Mere end 96 % af de nødstedte reddes årligt
  • 20 personer omkom i forbindelse med ulykker til havs i 2008 – et tal der vurderes, at ville have været mindre, såfremt alle havde benyttet redningsvest.
  • Den nye redningshelikopter EH-101 blev i fjerde kvartal benyttet i 58% af alle flyvningerne. I det første kvartal var det tilsvarende tal 29 procent.