[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Øvelsen er et led i den Afrikanske Unions arbejde for at styrke unionens fredsbevarende styrker og er afgørende for, at styrkerne kan godkendes til at indgå i fredsbevarende operationer i Afrika.

Det danske bidrag består i søtransport af materiel til øvelsen fra Kenya til Djibouti og retur igen efter øvelsen. Materiellet vil blive transporteret på ARK-skibet TOR FUTURA, som afsejler fra Mombassa den 28. oktober og returnerer den 13. december. På grund af risikoen for piratangreb i netop dette område er der et dansk militært beskyttelseshold om bord på TOR FUTURA under transporten.

De nordiske lande har i 2009 iværksat støtte til kapacitetsopbygning af EASBRICOM, og det er EASBRICOM, der har bedt Danmark om støtte til at gennemføre øvelsen. Transport af det militære materiel er en forudsætning for, at øvelsen kan gennemføres.

Læs mere om ARK-projektet