Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
To værnepligtige taler ud
Oplevelser for livet, fællesskab og sammenhold – og ikke mindst seriøsitet. Der er nogle af de ord, der vælter ud af munden på de to værnepligtige Camilla Scharla og Linnéa Seia Grundtvig.
29. september, 2009 - Kl. 10.42
[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]
Oplevelser for livet, fællesskab og sammenhold – og ikke mindst seriøsitet. Der er nogle af de ord, der vælter ud af munden på de to værnepligtige Camilla Scharla og Linnéa Seia Grundtvig, når de fortæller om deres oplevelser som værnepligtige om bord på inspektionsskibet TRITON
Vi har kastet anker i en lille vig på Færøerne. Vinden viser tænder i dag – op til 30 meter i sekundet. Så det er meningsløst at søge ud i åbent farvand, med mindre der opstår en akut situation. Derfor har TRITON søgt læ for stormen og ligger nu og skvulper i de små bølger, mens besætningen har travlt med dagens opgaver.
Det giver os tid til at spørge lidt dybere ind til, hvorfor Camilla på 23 år og Linnéa på 24 befinder sig her i Nordatlanten - 1500 kilometer fra Danmark.
”Jeg valgte at blive værnepligtig i søværnet fordi jeg trængte til nye udfordringer. Jeg havde lyst til at bevæge mig over i en helt anden boldgade, end den jeg lever i derhjemme,” fortæller Camilla.
Hun læser til socialrådgiver. Har taget fem semestre, men har nu fået orlov, og tvivler på hun kommer tilbage.
”For mig er det en rejse. En lang og begivenhedsrig rejse. Nogle vælger at tage til Thailand med rygsæk og indlogere sig på et lille hotel. Jeg har fundet ud af, at søværnet kan tilbyde oplevelser, som langt overgår en tur til østen. Her får man endda løn, og der er rigeligt med sjov og spas herude,” fortsætter Camilla.
Linnéa, som sidder ved siden af, er enig. Hun er matematisk student og har læst til bygge- og anlægsingeniør. Allerede i niende klasse var hun ude at sejle med et af søværnets standard flex skibe.
”Den uge var den fedeste oplevelse. Jeg var tændt. Så det har hele tiden ligget i kortene, at jeg ville ud at sejle,” siger Linnéa.
Linnéa vil gerne være officer, ”have noget guld på skuldrene”, som hun siger. Derfor søgte hun ind på Officersskolen for to et halvt år siden. Her blev hun opfordret til at søge ind som værnepligtig først. Og det har hun ikke fortrudt.
”Det er en kæmpe oplevelse. Vi bliver stillet over for ting, som vi aldrig er blevet stillet over for før. Vi kommer med på togt og oplever et kammeratskab, hvor vi stoler på hinanden 110 procent,” fortæller Linnéa og fortsætter
”Det eneste negative ved det hele er, at værnepligten kun varer fire måneder. Med forberedelser og selve sejladsen, er det nærmest slut, før det er begyndt.”
Men hverken Linnéa eller Camilla har tænkt sig at stoppe her. Camilla vil søge ind som kampinformationsgast, og Linnéa vil forfølge sin drøm om at blive officer.
”Jeg drømmer om at blive den første kvindelige admiral. Hvorfor ikke?” siger Linnéa og griner.
TRITON ligger fortsat og gynger sagte fra side til side i den lille vig. Vinden har sluppet taget, og der er nu kun små krusninger på vandet. Om bord er besætningen travlt beskæftiget med dagens opgaver og med at knytte livslange venskabsbånd.
At være værnepligtig i søværnet er en oplevelse for livet.
Oplevelser for livet, fællesskab og sammenhold – og ikke mindst seriøsitet. Der er nogle af de ord, der vælter ud af munden på de to værnepligtige Camilla Scharla og Linnéa Seia Grundtvig, når de fortæller om deres oplevelser som værnepligtige om bord på inspektionsskibet TRITON
Vi har kastet anker i en lille vig på Færøerne. Vinden viser tænder i dag – op til 30 meter i sekundet. Så det er meningsløst at søge ud i åbent farvand, med mindre der opstår en akut situation. Derfor har TRITON søgt læ for stormen og ligger nu og skvulper i de små bølger, mens besætningen har travlt med dagens opgaver.
Det giver os tid til at spørge lidt dybere ind til, hvorfor Camilla på 23 år og Linnéa på 24 befinder sig her i Nordatlanten - 1500 kilometer fra Danmark.
”Jeg valgte at blive værnepligtig i søværnet fordi jeg trængte til nye udfordringer. Jeg havde lyst til at bevæge mig over i en helt anden boldgade, end den jeg lever i derhjemme,” fortæller Camilla.
Hun læser til socialrådgiver. Har taget fem semestre, men har nu fået orlov, og tvivler på hun kommer tilbage.
”For mig er det en rejse. En lang og begivenhedsrig rejse. Nogle vælger at tage til Thailand med rygsæk og indlogere sig på et lille hotel. Jeg har fundet ud af, at søværnet kan tilbyde oplevelser, som langt overgår en tur til østen. Her får man endda løn, og der er rigeligt med sjov og spas herude,” fortsætter Camilla.
Linnéa, som sidder ved siden af, er enig. Hun er matematisk student og har læst til bygge- og anlægsingeniør. Allerede i niende klasse var hun ude at sejle med et af søværnets standard flex skibe.
”Den uge var den fedeste oplevelse. Jeg var tændt. Så det har hele tiden ligget i kortene, at jeg ville ud at sejle,” siger Linnéa.
Linnéa vil gerne være officer, ”have noget guld på skuldrene”, som hun siger. Derfor søgte hun ind på Officersskolen for to et halvt år siden. Her blev hun opfordret til at søge ind som værnepligtig først. Og det har hun ikke fortrudt.
”Det er en kæmpe oplevelse. Vi bliver stillet over for ting, som vi aldrig er blevet stillet over for før. Vi kommer med på togt og oplever et kammeratskab, hvor vi stoler på hinanden 110 procent,” fortæller Linnéa og fortsætter
| Camilla hjælper med at modtage sårede under en katastrofeøvelse på TRITON . Foto: C. Thomsen. |
Men hverken Linnéa eller Camilla har tænkt sig at stoppe her. Camilla vil søge ind som kampinformationsgast, og Linnéa vil forfølge sin drøm om at blive officer.
”Jeg drømmer om at blive den første kvindelige admiral. Hvorfor ikke?” siger Linnéa og griner.
TRITON ligger fortsat og gynger sagte fra side til side i den lille vig. Vinden har sluppet taget, og der er nu kun små krusninger på vandet. Om bord er besætningen travlt beskæftiget med dagens opgaver og med at knytte livslange venskabsbånd.
At være værnepligtig i søværnet er en oplevelse for livet.