[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Da årets første otte kadetter mønstrede søværnets to skolesejlbåde SVANEN og THYRA fik  de følgeskab af to kvindelige marineelever, Sloan og Marcia.

De to amerikanske marinere var på udvekslingsophold i Danmark. De indgik på lige fod med de danske kadetter og blev indrullet i både vagt- og vagtchefplaner.

Da den amerikanske officeruddannelser er noget anderledes end de danske, havde ingen af de to amerikanske kadetter erfaring med at sejle sejlbåd. Det afhjalp imidlertid en del sprogproblemer, for når hverken de eller de danske kadetter kunne sejlerudtryk på engelsk, kunne de amerikanske piger lige så godt lære de danske udtryk. På togtets sidste dag kunne man endda høre Marcia kommandere SVANENs besætning i retstilling med ordene:

”Giv ragt! Bisætning rat!”

Grundlæggende sejlkendskab
På SVANEN og THYRA får nye kadetter et grundlæggende praktisk kendskab til sejlads og rollen som officer. Over sommeren sejler SVANEN og THYRA flere seks ugers togter med kadetterne.

Læs mere og se TV-indslag om uddannelsen af kadetter på SVANEN og THYRA