[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

ESBERN SNARE observerede tidligt i morges en skiff med formodede pirater om bord. Fra ESBERN SNARE observeredes, at stiger og andre genstande blev smidt over bord.

ESBERN SNAREs boardinghold blev sendt over til skiffen, og piratrelateret udstyr så som våben, ammunition m.v. blev konfiskeret.

Efter registrering blev de formodede pirater frigivet med tilstrækkeligt brændstof og forsyninger til, at de kunne sejle ind til Somalias kyst.