[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Duften af tjære og havsalt kildrer i næseborene og øjnene kan spejle sig i det blanke messing. Små og store bevæger sig op ad den nypolerede træ-lejder til det italienske skoleskib AMERIGO VESPUCCI. Her kan man føle, mærke og dufte sig til eventyret; at sejle langfart med den stolte tremaster for fulde sejl gennem fremmede oceaner.

Som en række af de mange orlogsskibe i Københavns havn netop nu, har AMERIGO VESPUCCI åbent skib. Og rigtig mange mennesker benyttede lejligheden til tirsdag eftermiddag at kigge inden for. Der blev vist frem, fortalt, set, spurgt, duftet, mærket og følt. Så stort, så flot, så spændende.

Onsdag og Torsdag kommer der endnu flere krigsskibe til København. Ohøj og splitte mine bramsejl. Inden torsdag aften er alle besøgende skibe på plads. Se havneplanen her.

Flådebesøget giver mulighed for at komme ombord i tidsrummet onsdag og torsdag fra 1300-1700, samt fredag og lørdag fra 1000-1700.