[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

I øvelsen deltager blandt andre miljøskibene GUNNAR THORSON, MARIE MILJØ og MILJØ-103. Desuden medvirker søværnets patruljefartøj HAVFRUEN, fire marinehjemmeværnsfartøjer, et civilt skib, Fyns Politi, Fåborg Kommune, det statslige beredskab fra Haderslev samt flere civile institutioner.

Scenariet for øvelsen er, at en færge og et kysttankskib er kollideret i Marstal Bugt den 8. juni klokken 11.00. Flere færgepassagerer er kommet til skade ved kollisionen, og på tankskibet er der slået hul på en lasttank med 1000 tons råolie.

Forureningen forventes at drive langs med Ærøs vestkyst og op i den vestlige del af Svendborg Sund ind mod kysten i Fåborg kommune. Forureningen forventes at ramme kysten den 9. juni.

For yderligere oplysninger om øvelsen kontakt Carsten Aagaard Rasmussen, orlogskaptajn, Søværnets Operative Kommando, telefon 89 43 34 06 eller mobil telefon 23 25 18 47.