[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Scenariet for øvelsen er, at der sker en eksplosion på et tankskib den 5. oktober klokken 12 i den nordlige del af Øresund. Ved eksplosionen opstår der brand på tankskibet. Desuden får skibet skader på skroget, hvilket bevirker, at der siver olie ud. Ifølge SOKs beregninger driver olieforureningen nordpå.

Forureningen forventes at ramme kysten ved Gilleleje og Hornbæk den 6. oktober om formiddagen. Der er desuden en risiko for, at forureningen kan ramme den svenske kyst.

I øvelsen deltager blandt andre miljøskibene GUNNAR SEIDENFADEN og MARIE MILJØ foruden to andre fartøjer fra søværnet, tre marinehjemmeværnsfartøjer, Nordsjællands Politi, Helsingør og Gribskov Kommuner og det statslige beredskab fra Næstved.

Kontaktperson i Søværnets Operative Kommando er orlogskaptajn Kim Møller Petersen, telefon 89 43 34 12 eller mobil telefon 25 34 53 24.