[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Kaptajnen på handelsskibet MCL BREMEN udsendte et nødsignal den 26. november om morgenen med melding om, at skibet blev angrebet af pirater. Kaptajnen havde observeret, at der var pirater, som klatrede om bord på skibet.

Besætningen mønstrede umiddelbart derefter i skibets sikkerhedsrum. Mens besætningen opholdt sig i sikkerhedsrummet var kaptajnen usikker på, hvorvidt piraterne stadig var ombord.

Krigsskibet ESBERN SNARE sejlede med højeste fart mod MCL BREMEN. Da krigsskibet ESBERN SNARE ankom til MCL BREMEN position, gennemførte et boardinghold fra det danske krigsskib en gennemsøgning af MCL BREMEN.

Efter gennemsøgningen kunne boardingholdet fra krigsskibet ESBERN SNARE meddele en glad besætning, at skibet var sikret.