[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

I forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget, skifter de to marinedistriktshovedkvarterer Kattegats Marindistrikt (KGM) og Bornholms Marinedistrikt navn til henholdsvis:

Maritimt Overvågningscenter Nord (MOCN) og
Maritimt Overvågningscenter Syd (MOCS)

De to nye maritime overvågningscentre bliver organisatorisk direkte underlagt Søværnets Operative Kommando (SOK), men deres fysiske placering forbliver fortsat i Frederikshavn og på Bornholm.

Opgaverne
Den opgave de maritime overvågningscentre skal løse er tilpasset de nuværende maritime behov og hovedopgaven er fortsat at overvåge de danske farvande og sammen med SOK at servicere skibstrafikken 24 timer i døgnet.

Overvågningscentrene vil som tidligere assistere SOK i forbindelse med søredningsopgaver, overvågning af havmiljøet, samt deltage i øvelsesaktiviteter med samarbejdspartnere i både indland og udland.