[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

ABSALONs besætning og personel fra andre myndigheder, som deltog i ABSALONs indsættelse i NATO Operation Shield i Aden Bugten i første kvartal 2010, modtog i søndags Forsvarets medalje for International Tjeneste og NATOs Afrika Medalje.

Medaljerne blev overrakt af chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, samt chefen for det svenske ubådsbjærgningsskib BELOS og chefen for det russiske landgangsskib KALININGRAD.