Minefund i det sydlige Storebælt

Efter kun to døgn i operationsområdet i det sydlige Storebælt ved Langelands sydspids har minerydningsfartøjet MAKRELEN lokaliseret to bundminer og tre forankrede miner, som er smidt i havet under 2. verdenskrig.

Minerne indeholder til sammen to tons sprængstof, som kan udgøre en fare, hvis for eksempel fiskere får minerne i deres net. Derfor vil MAKRELEN sørge for, at minerne bliver bortsprængt, inden minerydningsfartøjet afslutter sin to uger lange operation i området.

Bundminer fra 2. verdenskrig kan stadig findes intakte på havbunden, De forankrede miner findes med intakte mineankre, mens selve minen ofte er delvis intakt. Miner fra 1. verdenskrig vil ikke være til at finde, da de er rustet væk.

Også minerydningsfartøjet HAVKATTEN er på havet i uge 19 og 20. HAVKATTEN opererer på en strækning mellem Skagen og Ålbæk Bugt og østpå mod Sverige. Her har minerydningsfartøjet tidligere på året fundet miner.

FAKTA: Sådan opererer en minerydningsenhed

En dansk minerydningenhed har en besætning på 29 mand, der alle er uddannet til minerydning. Enheden består af en moderenhed (FLYVEFISKEN-klassen) samt en minerydningsdrone.

Når enheden nærmer sig et område, hvor det formodes, at der er miner, overføres besætningen på otte mand fra minerydningsdronen til moderenheden.

Herefter fjernstyres minerydningsdronen ind i det minefarlige område, hvorfra minerydningsdronen med en sonar optager billeder af havbunden. Disse billeder sendes via radiolink til moderenheden.

På moderenheden, der befinder sig i sikkert farvand, analyseres sonarbillederne. Ved analysen fastslås det, om der er objekter på havbunden, der kan være miner.

Hvis det er tilfældet, sejler moderenheden med sikker fart tættere på det minefarlige område. Herefter sættes en kabelstyret undervandsdrone, der kan identificere objektet med sonar og kamera.

Hvis objektet identificeres som en mine, vil den blive bortsprængt. Dette kan enten gøres af moderenhedens dykkere eller med en mindre undervandsbombe, som kan transporteres hen til minen med undervandsdronen.

Den ubemandede minerydningsdrone kan fjernstyres, så personelsikkerheden i det danske minerydningssystem er høj. Med den kabelstyrede undervandsdrone er det muligt at nærme sig eventuelle miner fra en sikkerafstand, så personellet heller ikke i den afsluttende fase er i stor fare.

De danske minerydningsenheder opererer både i danske og i internationale farvande. Med mellemrum deltager enhederne i internationale øvelser og operationer. Når det er muligt deltager enhederne også i NATOs stående minerydningsstyrker, hvor Danmark sidst havde kommandoen i 2009.