[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Efter en uges markering af Flådens 500 års jubilæum, er det nu blevet tid til dagligt arbejde igen. Nu skal skibene af sted for at deltage i den store internationale øvelse DANEX, der vil sætte sit præg på Kattegat og Østersøen de næste par uger.

Blandt de skibe der afgik ved daggry, var missilfartøjerne GLENTEN og VIBEN, samt minerydningsenhederne MAKRELEN og HAVKATTEN. Af hensyn til den københavnske morgentrafik skulle skibene gennem broen inden 06.00.

Her i løbet af de næste timer vil de øvrige krigsskibe forlade København, hvorefter der atter vil blive plads til lystfartøjer og krydstogtskibe ud for Amaliehaven og på Kvæsthusbroen.