[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Efter knap et år med ansvaret for SNMG1 og i perioder af NATO’s antipiraterioperation, er det blevet tid for flotilleadmiral Christian Rune til at overdrage ansvaret for de respektive opgaver.

Allerede i weekenden kunne den dansk ledede internationale stab overlevere ansvaret for antipiraterioperationen OPERATION OCEAN SHIELD til Holland. Den hollandsk ledede internationale stab, under flotilleadmiral Michiel Hijmans har nu ansvaret for denne opgave i de næste 6 måneder.

I dag kunne den dansk ledede stab så overdrage ansvaret for ledelsen af den stående flådestyrke SNMG1 til Italien under ledelse af kontreadmiral Gualtiero Mattesi.

Selv om staben har forladt ESBERN SNARE forbliver skibet i OPERATION OCEAN SHIELD frem til 1. marts 2011. Først herefter forventes ESBERN SNARE at returnere til Danmark.

Se NATO's dokumentarfilm om OPERATION OCEAN SHIELD her.