[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Tusindvis af københavnere, turister, søfolk og andet godtfolk havde taget opstilling langs den pink catwalk og fulgte ivrigt de flotte fyre og en række af de mest hotte modemodeller lige nu.

220 modeller gik nemlig her lørdag eftermiddag verdens længste catwalk gennem Strøget i København. Med på den lange ’gåtur’ var ti gæve søfolk i fineste ’Anders And kostume’, mere officielt kaldet matrostøj. Sømænd der til daglig gør tjeneste i søværnet, og som befinder sig i København netop nu på grund af Flådens 500 års jubilæum.

Catwalken var etableret mellem Rådhuspladsen og Kgs.Nytorv og spærrede det meste af indre København af for al trafik, mens modellerne spankulerede af sted.
Mod alle odds holdt vejret tørt, så det fine tøj ikke krøb undervejs.

Sømændenes flotte modeller var iført kreative kreationer med frugter som inspiration i året og høje hæle til de lange ben.
-Men vi kan hilse og sige, at ikke kun modellerne fik hede blikke med på vejen! Der er nu noget over (sø)mænd i uniformer…

Verdens længste catwalk, der i alt strakte sig på mere end 1600 meter, var et flot indslag i den københavnske modeuge, der finder sted i denne uge.

Se flere billeder her