[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Som optakt til det store jubilæum får tolv kommuner besøg af søværnets flådefartøjer. I løbet af weekenden afholdes der åbent skib, hvor offentligheden har mulighed for at opleve forholdene ombord. Her kan man få et spændende indblik i, hvordan besætningen lever og arbejder, når de sejler med søværnets skibe. Der vil desuden være forskellige festlige aktiviteter på havneområdet i forbindelse med skibenes besøg.

Efter weekenden sætter skibene kursen mod hovedstaden, hvor de skal deltage i en flådeparade for Hendes Majestæt Dronning Margrethe på jubilæumsdagen, tirsdag den 10. august.

Kommuner, der får besøg   

 

Adoption af søværnets skibe
Samtlige af søværnets skibe har i dag en adoptionskommune, som de besøger med jævne mellemrum. Aftalen danner grundlag for et lokalt samarbejde, som parterne har gensidig gavn af.

For de enkelte kommuner danner skibenes besøg ofte ramme om festlige begivenheder med relation til søværnets arbejde. Samtidig har søværnet glæde af deres adoptionskommuner, fordi de med aftalen har mulighed for at være mere synlige for den danske befolkning.