[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Forsvarsminister Nick Hækkerup besøgte i går Søværnets Operative Kommando og blev tradition tro modtaget af en skansevagt, som blev leveret af Søværnets Sergent- og Grundskole og af Søværnets Tamburkorps.

Besøget gav Chefen for Søværnets Operative kommando, kontreadmiral Finn Hansen mulighed for at orientere Forsvarsministeren om søværnet og søværnets opgaver.

Herudover benyttede Forsvarsministeren lejligheden til at orientere staben i Søværnets Operative Kommando om de muligheder og udfordringer ministeren ser for Forsvarets i den nærmeste fremtid.