[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Scenariet for øvelsen er, at et tankskib på vej mod Kyndbyværket får strømsvigt og går på grund på Kyndby Rev. I forbindelse med grundstødningen bliver der slået hul ind til skibets lasttanke, og skibet lækker olie.

I øvelsen deltager et transportfartøj fra søværnet, som skal agere tankskib. Desuden deltager tre af søværnets miljøskibe og to marinehjemmeværnsfartøjer, foruden et af flyvevåbnets miljøfly. På land er deltagerne søværnets operationsrum i Århus og Frederikshavn, Midt-, Vest- og Nordsjællands Politi, de kommunale beredskaber i Nordsjælland, Beredskabsstyrelsen Sjælland, Totalforsvarsregion Sjælland og Kommune Kemi.