[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

I forbindelse med bådudstillingen ”Både i Bella” i foråret var der en konkurrence for Havmiljøvogtere. Her var førstepræmien en sejlads med et af søværnets miljøskibe, hvor de to præmievindere hver kunne tage en gæst med.

Derfor var der onsdag 22. juni samlet fire havmiljøvogtere om bord på miljøskibet GUNNAR THORSON. For de fire havmiljøvogtere var der planlagt en dag til søs i Aarhus Bugt, hvor deltagerne fik et eksklusivt glimt af dagligdagen om bord på et miljøskib, en frokost og et ekstra krydderi i form af kongeligt skib.