[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Fredag den 11. november var årsdagen for afslutningen på 1. verdenskrig i 1918. Begivenheden blev mindet ved en højtidelighed i Mindeparken i Aarhus. Blandt deltagerne i mindehøjtideligheden var blandt andre Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, og kulturrådmanden i Aarhus Marc Perera Christensen.

Yderligere deltog repræsentanter for Forsvaret, Aarhus Samvirkende Soldaterforeninger, Grænseforeningen - Sønderjysk Forening i Aarhus samt Danmark-Samfundet. Under højtideligheden holdt oberst Mogens Bech tale, og der blev lagt kranse til minde om de faldne i krigen.