[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager har igennem den sidste måned behandlet sagen mod 6 somaliere, der siden 30. december har været tilbageholdt på ESBERN SNARE. De 6 somaliere har været under efterforskning for forsøg på kapring af handelsskibet ELLY MÆRSK.
Statsadvokaten har som resultat af efterforskningen besluttet at opgive påtalen mod de tilbageholdte.

Som følge af påtaleopgivelsen skal de tilbageholdte frigives. Derfor har ESBERN SNARE i nat ilandsat de 6 somaliere i Somalia. Ilandsætningen foregik sikkert, både for ESBERN SNARE og for de 6 somaliere.