Søværnets dykkere med i forskningsprojekt

De svenske forskere får hjælp fra Søværnets Dykkerkursus, fordi de danske dykkere allerede har god erfaring med at dykke med et nyt svensk dykkerapparat, som forskerne tester. Desuden råder Søværnets Dykkerkursus over en dykkerlæge fra Forsvarets Sundhedstjeneste samt et trykkammer og specialister, der kan betjene trykkammeret.

Det specielle ved forskningsprojektet er, at forskerne nu tester det nye dykkerapparat med brug af Trimix, det vil sige tre forskellige luftarter. Normalt bruger dykkere Nitrox, som er to luftarter. Fordelen ved at bruge Trimix er, at dykkerne kan dykke mere sikkert ned til 60 meters dybde.

Forskerne kan ud fra forsøgene matematisk udregne tabeller for, hvor lang tid dykkerne skal  bruge på at stige mod vandoverfladen uden at risikere at få dykkersyge.

Bobler i blodet
Under forsøget bliver dykkerne udsat for tryk på henholdsvis 40 og 60 meters dybde i 25 minutter. Herefter stiger de over en times tid langsomt mod vandoverfladen, mens en iltføler og en pulsmåler på dykkerne viser, hvordan luften i blodet og pulsen er under opstigningen. En time efter opstigningen undersøges dykkerne blandt andet ved hjælp af ultralyd for luftbobler i blodet.

Som sodavand
Når dykkere stiger mod vandoverfladen efter et dyk, bliver blodet i kroppen udsat for en påvirkning, der kan sammenlignes med, hvad der sker med en sodavand, når kapslen knappes af. Trykket falder, og luften, som dykkerne indånder gennem dykkerflaskerne, udvider sig og stiger til vejrs som bobler. Stiger en dykker for hurtigt mod overfladen, vil luften udvide sig for hurtigt. Dette kan udløse dykkersyge, som kan være en livsfarlig tilstand.