[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Mia Pedersen modtog prisen for at have engageret de værnepligtige om bord på Dannebrog til at dyrke mere idræt. Hun blev indstillet til prisen af netop Dannebrog, og har derudover fået rosende ord med på vejen af prinsgemalen, der også har nydt godt af premierløjtnantens store indsats.

Chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Finn Hansen, overrakte Idrætsprisen til Mia Pedersen i SOK’s hovedkvarter i Brabrand.
”Du gør et rigtig godt stykke arbejde med at holde vores værnepligtige ”fit for fight”. Der er ikke andet at sige end ”keep up the good work”,” lød opfordringen fra Finn Hansen.

Med prisen fulgte et sølvkrus, et billede af Dannebrog samt en navneplade i sølv på Søværnets ærestavle.