[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

”Stop Olien”-kampagnen vandt tirsdag sølv i kategorien ”Non-for-profit” ved International ECHO Awards Competition 2011, som blev afholdt i Boston, Massachusetts. Prisuddelingen beskrives som VM i direct marketing, og kampagner fra hele verden konkurrerer i 12 kategorier, hvor der uddeles guld, sølv og bronze i hver kategori på baggrund af resultater, strategier og kreativitet.

SOKs ”Stop Olien”-kampagne er blevet til i samarbejde med Reklamebureauet Brandstifterne A/S, og den har tidligere vundet den danske Direct Marketing pris i 2007 og været nomineret til den danske International Advertising Association pris.

Kampagnen startede i 2006 og har til formål at få alle, der opholder sig på eller ved havet til at holde øje med forurening i de danske farvande og melde ind til SOK, hvis de observerer en mulig olieplet på vandet. Siden start har godt 14.000 fortrinsvis lystsejlerne tilmeldt sig kampagnen.