[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Netop det, at mange myndigheder fra politi og forsvar til hospitalerne koordinerede så effektivt under en redningsoperation inspirerede gæsterne. De fleste kom fra lande, hvor der endnu ikke er en struktureret koordinering af redningsoperationer.

- Koordinationen mellem politiet, militæret og de andre myndigheder som brandvæsenet er interessant for os. Vi vil prøve at øve os i at komme op på jeres niveau, konstaterede major Mohamed Shemote fra Kenya.

 
kommandør Miroslav Koychev fra Bulgarien

- Når jeg kommer tilbage til Bulgarien, vil jeg fortælle mine overordnede om de ideer, jeg har fra besøget her, så vi kan forbedre vores eftersøgnings- og redningskapacitet i flåden og hele landet. Jeg tror, I er nogle af de bedste på det område, sagde den bulgarske kommandør Miroslav Koychev under besøget.

55 deltagere fra 14 lande var med i SAR VISIT DENMARK. Det overordnede mål med konferencen, som er arrangeret af flyvevåbnet, er at fremme det internationale samarbejde om redning og eftersøgning. Danmark har i de senere år igennem sikkerhedssamarbejdet for lande uden for NATO støttet især østeuropæiske landes redningsberedskab.

SE VIDEO FRA BESØGET I HANSTHOLM