[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Scenariet for øvelsen er et udslip af svær brændolie, der er ved at drive ind på kysten i Fakse Bugt.

Foruden søværnet og Marinehjemmeværnet, deltager politi, det kommunale redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen med flere. 

Fra søværnet deltager miljøskibene GUNNAR SEIDENFADEN, MARIE MILJØ, MILJØ 103, SOKs Operationscenter og patruljefartøjet HAVFRUEN, mens Marinehjemmeværnet deltager med to fartøjer. Fra land deltager Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, Redningsberedskab fra Næstved Kommune, Beredskabsstyrelsens center i Næstved og Naturstyrelsen.

Formålet med øvelsen er at holde deltagerne skarpe på bekæmpelse af olie på havet og sørge for, at rutiner og procedurer sidder på rygraden i tilfælde af olieudslip. Desuden skal deltagerne øve samarbejdet mellem statslige og kommunale myndigheder..

For yderligere oplysninger om øvelsen: kontakt orlogskaptajn ved det Operative Beredskab, Kim Møller Petersen - tlf.: 23 25 19 47.