[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

SOK afholder i samarbejde med Politiet, Beredskabsstyrelsen og lokale myndigheder en miljøøvelse på Kalundborg Fjord.
Øvelsen bliver afviklet tirsdag d. 6/11 fra kl. 12.00 til 18.00 og onsdag d. 7/11 fra kl. 08.00 til 1300.


GUNNAR THORSON med flydespærring. I baggrunden METTE MILJØ. Arkivfoto.

Scenariet er et tankskib lastet med tung fuel-olie, som grundstøder på Asnæs NV-flak.  Grundstødningen medfører et olieudslip, som truer med forurening langs kysterne i Kalundborg Fjord.

Ud over de nævnte myndigheder deltager VTS Storebælt, Marineovervågningscenter Nord og skibene GUNNAR SEIDENFADEN, GUNNAR THORSON, MARIE MILJØ, NAJADEN, MHV 912 HOLGER DANSKE, MHV 805 GEMINI samt MILJØ 103.

Transportfartøjet SLEIPNER deltager som målskib.

Der bliver ved Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde oprettet en lokal beredskabsstab til at lede indsatsen. Politiet har desuden en forbindelsesofficer til stede i SOK's Operationscenter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Roar Pedersen, tlf. 2483 1187.