[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN træner sammen med deltagere fra ni andre lande i alle krigstyper. Enhederne befinder sig i farvandene omkring Skotland og Hebriderne, hvor der er mulighed for at manøvrere på både dybt og lavt vand. Desuden betyder begrænset skibstrafik, at området er ideelt til træning.


HVIDBJØRNEN (F360) på flådebasen i Faslane, Skotland, sammen med USS Gettysburg, USS Mitscher og HMS St. Albans. Foto: HVIDBJØRNEN



Øvelsens scenarie er en klassisk konflikt om et landområde, hvor internationale styrker er på vej for at håndhæve FN-resolutioner.


I Joint Warrior deltager:
  • 24 skibe
  • To ubåde
  • 40 luftfartøjer
  • Over 4.500 personer fra ti lande

Den franske destroyer Latouche-Tréville i skotsk fjord. Foto: HVIDBJØRNEN