[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Julehøjtiden står for døren, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske alle medarbejdere i søværnet en glædelig jul og et godt nytår.

2012 bød på store udfordringer både professionelt og personligt for mange. Vi er i en tid med ændringer, og jeg håber, at vi alle her i julen kan fokusere på vore nærmeste i forventningen om, at vore kolleger og chefer gør deres yderste for at gennemføre ændringerne på den bedst mulige måde.

For mig kommer 2013 også til at medføre ændringer. Som det er nogle bekendt, vil jeg afgå som chef for Søværnets Operative Kommando i april. Det er naturligvis med vemod, jeg overgiver kommandoen til min efterfølger. Jeg har været privilegeret at være chef for søværnet i en periode, hvor både opgaver og udfordringer har været betydelige, og jeg har haft lejlighed til at møde mange af jer personligt - Det har været en ære.

Over julen er vi, der kan tilbringe højtiden med vore kære, de heldige, det er vores tur i år. Mange af vores kolleger har ikke den mulighed. Jeg vil derfor gerne sende et ekstra ønske om en glædelig jul til alt personel, der fortsætter vores opgaveløsning over jul og nytår, både til lands, til søs, nationalt og internationalt. Jeg påskønner og værdsætter jeres indsats.

Glædelig jul og godt nytår.

Finn Hansen
Chef for Søværnets Operative Kommando