[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

"Forsvarschefen har her til morgen udtalt sig om en undersøgelse, der skal afgøre, om der kan findes operative og driftsmæssige fordele ved at sammenlægge de operative kommandoer. Jeg er enig med forsvarschefen i, at en værnsfælles operativ ledelse vil kunne skabe bedre rammer for de enkelte enheder.

Der er selvfølgelig mange ting, vi ikke har svar på, før undersøgelsen er færdig, men jeg noterer mig, at forsvarschefen er bevidst om de særlige karakteristika og dybe faglige kompetencer i værnene. Disse skal der tages højde for i arbejdet. Det gælder også for søværnet.

Jeg ved, at denne proces vil blive hård for jer og jeres familier, men jeg beder om jeres opbakning. Jeg er overbevist om, at resultatet af undersøgelsen vil give politikerne mulighed for at træffe den rigtige beslutning om forsvarets fremtid".