[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

   
 De nye kaptajnløjtnanter med skolechef, kommandør Peter Stehr, i midten  


De 20 nye kaptajnløjtnanter har brugt et år på skolebænken på Søværnets Officersskole, og med den nye rang synligt markeret med en ekstra smal guldstribe på skulderen og på ærmerne, glæder alle sig nu til at komme tilbage i tjenesten.

Dette lagde kaptajnløjtnant Anne Cathrine Fønss da heller ikke skjul på i sin tale, som hun på sine egne og sine holdkammeraters vegne holdt i forbindelse med udnævnelsen. Desuden kom hun ind på sliddet, som holdet havde været igennem under uddannelsen:

- Det har været et hårdt år med mange udfordringer og frustrationer. Det har været et forløb, hvor vi har været væk fra vores rette element, nemlig enhederne. Nu glæder vi os alle til at komme tilbage i gavntjeneste, sagde Anne Cathrine Fønns.

 
Ved arrangementet i forbindelse med udnævnelsen talte nyudnævnte kaptajnløjtnant Anne Cathrine Fønns