[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

   
 Gruppearbejde under kurset  


På kurset skulle deltagerne lære at planlægge søredning i henhold til globale standarder og de enkelte landes ressourcer. Deltagerne i kurset kom fra Burundi, Comorene, Djibouti, Kenya, Rwanda, Sudan og Uganda.

Om kurset, der blev afholdt i Djibouti, siger leder af SOKs afdeling for martimt sikkerhedssamarbejde, orlogskaptajn John Ærø Hansen :

- Det er første gang, at vi har gennemført et kursus for den østafrikanske region. SAR-kurset vil blive fulgt op med endnu et kursus og med træning til søs. Her forventer vi at bruge fregatten IVER HUITFELDT som platform for kurset.
 
Kurset blev afholdt i regi af samtænkningsfonden mellem Udenrigsministeriet, Udviklingsministeriet og Forsvarsministeriet.

De deltagende lande er medlem af EASF, Eastern African Standby Forces. Organisationen hører ind under den afrikanske union, African Union. EASF støttes af Nordic Advisory and Coordination Staff, der består af Danmark, Norge, Sverige og Finland. Formålet med EASF er at skabe stablitet mellem de østafrikanske nationer gennem samarbejde. Desuden har EASF til formål at opstille en regional styrke til at håndtere militante sammenstød i regionen.