[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]




Eskorteret af musik fra Søværnets Tamburkorps markerede kadetterne fra Søværnets Officersskole i går, at sommerens skolesejlads kan begynde.

Siden 1948 har det været en tradition, at kadetterne festligholder sommerens komme ved at marchere gennem København og herefter ”føre fanen om bord” på søværnets to skoleskibe, der i dag er ERTHOLM og ALHOLM.

Forude venter nu undervisning på søen med det danske sommerlandskab for styrbord og bagbord.