[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

IVER HUITFELDT's besætning har efterhånden været fjorten dage i operationsområdet. For mange af besætningsmedlemmerne, der tidligere har været af sted, er det et forandret operationsområde, de er kommet tilbage til. Pirattruslen er faldet og den civile aktivitet er øget.



Fiskere i deres skiffs.


Fiskeri er igen et erhverv i fremgang. Små og store dhows fisker ivrigt. IVER HUITFELDT's boardinghold bruger dagene på at besøge skibe i området. Under besøgene har der været en god dialog mellem fiskerne og boardingholdet - en dialog, der foregår via enten tolkene eller sprogofficeren. Der meldes fra boarding holdet om en positiv atmosfære om bord på de besøgte skibe, og de modtages med smil, når de kommer om bord.



Besøg på en dhow.


IVER HUITFELDTs læge har også ydet lægelig støtte til enkelte af fiskerne, der havde småskavanker.

Den øgede aktivitet og viljen til at tale med boardingholdet tages som et positivt tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Dette bekræftes yderligere af, at der nu ikke har været en kapring af skibe i området siden maj 2012.

Følg IVER ved at trykke på Twitter-knappen herunder.