[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


Arkivfoto: Patruljefartøjet NYMFEN. Foto: Per Körnefeldt

Kvinden gik aftentur på havnen sammen med tre andre personer, da hun ville se nærmere på patruljeskibet, der lå til kaj i havnen. Uheldigvis trådte hun et skridt for langt frem. I mørket kunne hun imidlertid ikke se, hvor kajkanten sluttede, og hun faldt i vanden mellem kajen og skibssiden. Hendes mand hørte plasket, da hun ramte vandet, og fik med hjælp af de to andre i selskabet fat i hende. Heldigvis var hun ved bevidsthed, men de tre kunne ikke løfte hende de halvanden meter op på fast grund.

NYMFENs vagt på broen hørte råbene om hjælp, og tre besætningsmedlemmer kom hurtigt til. De reddede kvinden op, ydede førstehjælp og fik tilkaldt en ambulance. Kvinden og hendes mand kom herefter med om bord på skibet, hvor kvinden fik et varmt bad, inden ambulancen kørte hende til sygehuset.

Kvinden kom næste formiddag forbi NYMFEN for at hilse på besætningen og takke for den hurtige indgriben og den effektive førstehjælp.