[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


Vagtchefen udstikker kursen!

Støtteskibet ESBERN SNARE er på havet indtil midt i maj. Tiden bruges på masser af øvelser. Først i danske farvande og derefter i NATO-øvelsen Joint Warrior i Skotland, hvori også søsterskibet ABSALON og inspektionsskibet VÆDDEREN deltager.

- Længere intensiv øvelsesaktivitet er helt essentiel for at opretholde skibets samlede operative indsættelsesevne, siger skibets operationsofficer kaptajnløjtnant Carsten S. Hansen.



På post bag tungt maskingevær.


Øvelsesaktiviteterne omfatter blandt andet billedopbygning, brug af våben, bekæmpelse af havari. Derudover vil skibets våbensystemer og sensorer blive finindstillet på en særlig målebane i Norge.



Billedopbygning på broen.


ESBERN SNARE indgår i NATO Response Forces beredskab, og varetager danske interesser i anti-piraterioperationen ved Afrikas Horn fra 4. kvartal 2013.