[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN. Foto: MST.

EJNAR MIKKELSEN fik under sit seneste ophold i Danmark installeret et multibeam-ekkolod, og for nylig kunne de for første gang nogensinde lave opmålinger på Grønlands østkyst med det nye ekkolod.
Hidtil er nyere opmåling af grønlandske farvande udelukkende foregået på vestkysten, og østkysten har kun været opmålt i begrænset omfang.

Ved at anvende de nye muligheder til søopmåling med EJNAR MIKKELSEN under patrulje kan skibet spare brændstof, når det færdes i de afsides beliggende egne af Arktis. Det udvidede kendskab til farvandene kan også være afgørende i forbindelse med søredning, da skibet kan sejle med højere fart.
Derudover kan lave dybder meldes ud til skibsfarten og dermed være med til at sikre en mere sikker sejlads i nogle af verdens mest øde egne.

På patruljen formåede EJNAR MIKKELSEN at opmåle 1300 kilometer havbund på to uger, samtidig med at skibet løste de øvrige opgaver.


Foto fra multibeam-ekkolodet. Fotoet er fra området omkring Ella Ø. Foto: MST.