[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


ABSALON Foto: Guy Toremans

Søværnets øvelsesterræn ud for Sjællands Odde har i de seneste uger genlydt af flere hundreder brag fra støtteskibet ABSALONs kanoner, der blev testet efter en større opdatering af deres styresystemer. Kanonerne blev affyret mod droner i luften, luftmål slæbt fra fly og målskiver på havoverfladen.

Testene sluttede med affyring med ABSALONs største kanon, en 127 mm kanon, der med en fuldtræffer viste, at kanonens styresystem fungerede perfekt.

Se videoklip fra affyringen af kanonen på FaceBook.